Nadia Rahbek bruger sin fritid på at indsamle planter, svampe og frugt i naturen. Hun bruger sin interesse som et fristed hvor hun kan finde ro og samtidig dyrke bæredygtighed som hobby.
Artikel af Magnus Schou Mølgaard
Overraskende havde solen valgt at stikke hovedet frem, efter en flere måneder med regn, tåge og gråvejr. To løbere kom valsende forbi Nadia Rahbek, som var udstyret med vinterjakke, fletkurv, Politikens svampebog og en lille lommekniv. Øjnene var fast rettet mod skovbunden i Riis skov, som den dag var farvet gullig af den lave sol.
”Det er faktisk ikke mere end en uge siden at de skød op af jorden!” forklarer Nadia Rahbek om de små grønne bredbladede planter, som prydede hele skoven. Det var ikke til at misse. Mest fordi at hele skoven var indhyllet i den umiskendelige duft af hvidløg, som gjorde at du nåede at lugte dem før du så dem.
Nadia Rahbek travede fast afsted, og fandt et godt sted hvor hun kunne bevæge sig ind mellem de høje træer. Hun stillede fletkurven fra sig, og begyndte at skære bundter af de små grønne planter.
”Det her kan for eksempel fungere helt fantastisk i en pastaret!” forklarer Nadia Rahbek.
Naturen som hobby
Nadia Rahbek er bæredygtighedsekspert, og uddannet Agrobiolog med speciale i fødevarer på Aarhus Universitet. Det er dog ikke kun på arbejde og i uddannelse af hun beskæftiger sig med naturen. Også i fritiden bruger hun sin tid på at bevæge sig ud i de danske skove, hvor hun samler svampe, planter, frugt og andet som er til at finde i den danske fauna.
Explainer:
“At sanke” er et gammelt begreb, der faktisk betyder “at samle”. Når man sanker, samler man mad ude i naturen såsom: bær, æbler, urter og svampe. I gamle dage kunne de fattige også få lov til at sanke rester på bondens mark.
”Det som fascinerer mig ved at sanke er, at man kan finde noget som ikke er opdyrket på danske marker. Det, at man bare kan gå ud i naturen og finde råvarer selv, synes jeg er helt vildt!” forklarer Nadia Rahbek.
En rigtig ”yes!”-følelse
Interessen for at samle svampe og planter i naturen startede i det små. Som Nadia Rahbek forklarer det, så startede hendes sankekarriere med Karl Johan-svampen.
”Man starter som regel med at sanke ved at gå ud i naturen og lede efter en speciel svamp, plante eller frugt. For mig var det Karl Johan-svampen”
Men som med enhver anden karriere, er det altid en stille start. Dette var også gældende for Nadia Rahbek, da hun havde bevæget sig ud i en dansk skov på jagten efter en helt speciel svamp.
”Jeg kan huske at jeg gik i lang tid, uden at finde noget. Men da jeg endelig så den fik jeg den fedeste følelse indeni!”
Selv forklarer Nadia Rahbek at det er denne følelse, som lige siden har været definerende for hendes interesse for sankning.
”Det var virkelig bare en ”yes!”-følelse, da jeg endelig fandt den. Og det er den følelse som er så fed, når man sanker. Man bruger lang tid på bare at gå i naturen, og det gør det bare så meget bedre når man endelig finder det man leder efter!”
Østersjagt på Kalø
Heldigvis for Nadia Rahbek har hun også fundet sig en følgesvend, som heller ikke er bange for at få jord under neglene. Det var faktisk en fælles interesse for naturen som kickstartede sankeeventyret for Nadia Rahbek og hendes kæreste.
”Det var først, da jeg fandt sammen med min nuværende kæreste at jeg for alvor begyndte at gå op i at sanke. Det var en aktivitet som vi havde sammen”
Et helt specielt minde, står klart for Nadia Rahbek, når det kommer til at sanke. Sammen med hendes kæreste var hun taget til Kalø, for at lede efter vilde østers. Forberedt var de med specialøl og østersknive. Men ville sig ikke at østersene var helt nemme at finde.
”Det tog lang tid for os at finde dem. Ingen af os havde gjort det før, og vi vidste slet ikke hvad vi skulle se eller lede efter.”
Men heldigvis for Nadia Rahbek og hendes kæreste, lykkedes det efter noget tid med hænderne i vandet, at få fundet nogle vilde danske østers.
”Da man først lærte hvad man skulle kigge efter, begyndte de at dukke op alle steder. Til sidst havde vi fundet så mange at vi ikke ville kunne bære dem alle ind på land igen!”
Med høsten af vilde østers i favnen satte Nadia Rahbek og hendes kæreste sig ind på stranden igen. Det var specielt dette øjeblik som står klart i erindringen for Nadia Rahbek, når hun tænker tilbage.
”Vi knappede vores øl op og sad og forsøgte at åbne en af de her østers. Alt dette imens at vi sad og kiggede udover kysten og resten af Aarhus. Det gav os en enorm stor følelse af frihed og uafhængighed fra systemet at kunne gøre dette”