KRONISK HOVEDPINE TVANG FREDERIK UD AF GYMNASIET:  ”HVORDAN SKAL MAN EGENTLIG LEVE MED DET HER?”

Selv lavpunkterne og svære tider i ungdommen, kan være skelsættende og være med til at skabe accepten af at livet skal leves én dag af gangen.

Frederik Schiøtt på DMJX, 2024

Artikel af Magnus Schou Mølgaard



”Jeg begyndte at tvivle helt vildt på hvad der skulle ske. Hvad ville jeg kunne lave i fremtiden?” siger Frederik Schiøtt omkring hans tid i gymnasiet.

Venner, afleveringer, fester og til sidst en studenterhue. Sådan er de flestes opfattelse af gymnasietiden. Men for Frederik Schiøtt tog hans gymnasieoplevelse en drejning. Kronisk hovedpine gjorde at han var nødsaget til at droppe ud af gymnasiet i 2.g. På daværende tidspunkt var det med usikkerhed og uvished at han så på sin fremtid, men alligevel føler Frederik Schiøtt at hans kroniske lidelse har givet ham et nyt syn og indstilling på livet.

En svær tid
Frederik Schiøtt har i det meste af hans liv døjet med kraftig hovedpine, som altid har fyldt meget i hans hverdag og sociale liv. Det er først da han i 2.g begyndte ikke at kunne møde op og få afleveret opgaver, at det gik op for ham, at han er nødt til at droppe ud af gymnasiet.

”Jeg kan huske at jeg sidder hjemme ved min far. Jeg sidder på trappestenen og græder, imens at jeg forklarer ham om hvordan jeg har det” forklarer Frederik Schiøtt om tiden op til at han besluttede jeg for at droppe ud.

Det var ikke kun det faglige som var problematisk, men også i det sociale liv kunne Frederik Schiøtt mærke, at han sakkede bagud.

”Jeg havde ikke særlig meget overskud være social og god fagligt. Jeg havde ikke rigtig overskud til at lave lektier eller til at deltage aktivt i timen. Samtidig havde jeg er ikke super meget overskud til at lave ting uden for skolen.”

En langsom omstilling
Efter at beslutningen var taget om at droppe ud, stod Frederik Schiøtt stadig tilbage uden forløsning. Han havde stadig kronisk hovedpine og skulle lære, at leve et liv med viden om, at hans hovedpine ikke ville gå væk.

”Det var en meget langsommelig omstilling, vil jeg sige. Det tog meget lang tid for mig at indse det. Jeg kunne ikke acceptere, at jeg skulle leve med det her”.

Det var først da Frederik Schiøtt fik et tilbud om at komme til et behandlingsforløb på Smertecenteret i Gentofte, at han fik en ny tilgang og syn på sin tilstand. Her snakkede de om hvordan det var at leve med kroniske smerter, og hvilke redskaber man kunne tage i brug for at leve med det.

”Det var først efter lang tid at det ligesom gik op for mig. Det var stort set den eneste mulighed at jeg skulle leve med det. Jeg indså at jeg blev nødt til at få det bedste ud af det. Det var en meget langsom proces.” fortæller han.

Et skridt af gangen
Men selvom det var en langsom proces, var det alligevel behandlingsforløbet hos Smertecentret som gav Frederik Schiøtt de bedste forudsætninger for at kunne bearbejde sin kroniske lidelse.

”Jeg lærte meget om mig selv, da jeg gik der, som jeg ikke måske ikke havde tænkt på før.” fortæller han.

Oplevelsen har givet har givet Frederik Schiøtt en ny tilgang til sin egen kroniske lidelse. Når det kommer til råd til andre som står i den samme situation, siger Frederik:

“Tal med folk om det! Man er nødt til at acceptere at tingene kan godt tage lang tid. Det kan tage lang tid om før det bliver bedre, men hvis man arbejder med det og prøver at tage små skridt af gangen, så vil det på lang sigt blive bedre”